Mit navn er Susanne og jeg er i halvtredserne, (nærmere kan vi ikke komme det) :)).
Jeg er født i Nyboder og da min far var inden for søværnet, har vi flyttet meget rundt i landet.
Fra min barndom husker jeg dog mest tiden på
Sj. Odde.
Jeg var 3 år og vi boede der til jeg var 7 .
Det var den lykkeligste tid i mit liv og jeg er overbevist om, at min interesse for dyr og natur blev grundlagt der.
Jeg har to dejlige sønner, Thomas og Michael . En skøn svigerdatter, Annette og to pragtfulde
børnebørn, Patricia og Lærke.
Drøm og virkelighed - skrev jeg, men på en måde er mit liv blevet en drøm.
Jeg har altid været tæt knyttet til naturen og dyrene. Et liv uden er helt utænkelig for mig.
Da jeg var barn og senere ung pige, var det største ønske, at arbejde med heste og at blive Danmarks første kvindelige jockey.
Det var en hård kamp. Jeg rendte flere Galoptrænere i Klampenborg på dørene og til sidst
smilede lykken til mig og jeg kom i lærer hos Benny Jensen.
Desværre måtte jeg opgive at fuldføre uddannelsen, efter et par uheld med brud på bækkenet.
Samtidig var jeg nået til erkendelsen af, at jeg nok ikke havde det der skulle til, for at kunne skabe en karrierer inden for galopsporten, der er benhård.
Det var et hårdt slag, men en lille sejer var det da, at være banebryder, i en ellers lukket mande-verden og der er med årene, kommet mange dygtige piger til.
Jeg har prøvet lidt af hvert - berider elev på et araberstutteri, hvor jeg bl.a. havde den store glæde at lære Alice Coroneos Texel at kende. Jeg har den største respekt for denne fantastiske kvinde, der desværre ikke er her mere.
Så blev jeg porcelæns maler på den kgl. porcelænsfabrik, så kontor, heste igen og meget
andet. Nu er jeg endelig faldet til ro og har fundet
en hylde der passer helt fint til mig, nemlig arbejdet med de vilde dyr. Jeg bliver ikke rig af det, men på trods af at det er hårdt ulønnet arbejde, er det en stor glæde at kunne gøre en indsats for dyrene på denne måde.
Foruden vildtplejestationen jeg driver for Dyrenes
Beskyttelse, er jeg også kredsformand på Møn og
Bogø.
Det er først og fremmest dyreværnssager vi kredsformænd tager os af, men vi kan også kontaktes, hvis folk har brug for råd og vejledning
omkring deres dyrehold.